Nu er der ikke længe til, at jeg skal hente min lille uldtot i København. Er ved at hoppe af spænding – men også af nervøsitet. Synes at der er lang tid til fredag.. hvad skal jeg få tiden til og gå med, udover arbejde? 🙂 Idag skal jeg lukke caféen og i morgen ligeså. Dagene går ud i et, med arbejde, sove og spise. Det bliver godt at få uldtotten herop, så jeg kan få mere… aktiv og sjov ind i min hverdag. Desuden har jeg besluttet mig for at melde mig ind i det nye fitnesscenter, som er åbnet i centrum – så nu er der ingen undskyldninger mere: jeg VIL altså gennemføre det marthon jeg har planlagt jeg skal løbe i mit hovede.. ha ha… Det er godt at have nogle mål. Jeg sætter mål op i mit hovede hver eneste dag, og nogle gennemføre jeg og andre ikke. Men i det mindste har jeg da nogle mål, for ellers ville livet godt nok være alt for kedeligt.
Nå, nu må jeg vist hellere møde på arbejde 🙂 Der er virkelig travlt på lørdage her på caféen. Forestil dig, at et helt rum er fyldt med folk, som alle snakker i munden på hinanden og drikker kaffe og spiser… og med deres børn ved siden af. Jeps, lørdage kan være knap så gode. Ha ha 😉 Det er der hvor alle familier tager ud og shopper og tager på café med deres børn.
Idag har jeg fri fra begge arbejdspladser. Pyha, det er tiltrængt 🙂 Så jeg har både sovet længe og været på cafébesøg, og nu vil jeg ud og nyde solen som skinner. Jeg skal besøge et firma, som har en internetside som jeg er ret fascineret af, idet jeg selv leger med tanken om at starte mit eget. Så jeg vil snakke med indehaveren, om hvad hun gjorde og måske få nogle gode råd. Så vil jeg besøge fitnesscentret, som lige er åbnet her, og kigge på priser.. Herop, koster det nemlig en jetjager og gå i fitness. Da jeg kom, besluttede jeg mig for at melde mig ind i Elixia, som kostede 680kr. i mdr., ja du læste rigtigt, 680kr. I MDR.!!! Så jeg meldte mig ud igen… Men jeg vil igang igen. Jeg vil træne op til et marthon til sommer, og blive stærk.. men selvfølgelig kun hvis prisen er derefter. For jeg nægter simpelthen at betale 680 kr. i mdr. for at gå i fitness. Men jeg får jo også cardio ved at gå tur med Belle hver dag. Beslutninger er der nok af i mit liv 😉
I aften er jeg blevet inviteret hjem til Diana og spise med nogle andre tøser, og se film. Det bliver hyggeligt! 🙂 Take care.
Undskyld for min langsomme blogging: Jeg har haft så travlt med at arbejde siden at jeg kom hjem fra Danmark. Jeg har prioriteret arbejde og flytning højere end alt andet de sidste par dage. Det har jeg valgt, fordi at jeg jo som sagt rejser til København næste weekend, for at hente Belle hjem. Det betyder også, at jeg har skruet op for arbejde i den her måned, så jeg får ekstra penge ind, samt været i banken og lave et nyt budget – bagsiden af det, er at det tærer på alt min energi. Jeg føler at jeg kunne sove i hundred år! Men, udover det, så er jeg flyttet i min nye lejlighed! 🙂 Nu bor jeg så på den dejligste gade, midt i Stavanger. Alle husene på gaden, er farvede i forskellige farver. Min udlejer er utrolig sød og har en systue under, hvor hun sidder hver dag og syer for de forskellige i byen. Lejligheden var forfærdelig rodet og beskidt, da jeg flyttede ind. Efter 3 mænd, kan du godt tænke dig til hvordan den så ud. Så jeg gik igang med en heldags projekt, og fik vasket alt ned. Jeg er nået langt, men der mangles stadigvæk meget. Men når den sidste mand flytter ud og min danske veninde flytter ind, så bliver alt rent og perfekt igen. Det skal laves om til et hjem!
Planen er, at jeg tager flyveren d. 30 til København, hvor jeg tilbringer hele weekenden der og oplever byen. Om søndagen kommer Belle, og så flyver hende og mig tilbage til Stavanger, hvor at jeg glæder mig til og få en hverdag med hende. Er spændt på hvordan det skal gå! Men mon ikke det går… Men, jeg står i et dilemma. Jeg har fået en vagt d. 31 i Bolia, hvilket har betydet, at jeg den sidste uge har kæmpet en kamp med at komme af med den. Uden held! Så nu må vi se, om jeg kommer afsted. Der er nogle løse tråde med hensyn til det nemlig – så jeg håber alting falder på plads, så jeg kan hente Belle hjem. Det er ikke altid sjovt, at have to jobs på samme tid, kan du se. Men nogle gange kan det også være sjovt, som f.eks. i lørdags, hvor vi holdte staff-party med kvadrat (et stort center i Sandnes) med Bolia. Vi var 15 tøser og 1 bøsse, som spiste tapas, drak vin og hyggede os hele aftenen. Det var meget sjovt at opleve folk på en anden måde. Efterfølgende tog jeg i byen, eller dvs. tog på mit stamsted Tango (en fin club) hvor jeg mødtes med nogle kollegaer og dansede. Jeg havde dresset mig i en lang rød kjole, med et slish op ad det ene ben og med bar ryg… desværre fik jeg ikke taget nogen billede, men flot var den! Bagefter tog jeg traditionsvis på City Kebab, da clubben lukkede, og spiste falafel. Min bedste ven arbejder der, så han sørger altid for mig når jeg kommer… Det er det gode ved kontakter, og jeg sparer både penge og får masser af kram når han ser mig. Win-win 😉 Jeg har aldrig haft en så fantastisk ven som Alladin. Han er den eneste som jeg altid kan regne med, han roser mig når jeg gør noget godt, han kritiserer mig aldrig og giver mig komplimenter altid. Hvis jeg synes at jeg er tyk, siger han at jeg er perfekt. Hvis jeg græder, tørrer han mine tårer væk og får mig til og smile. Hvis jeg er sur, joker han, så jeg griner så jeg får ondt i maven. Han fortæller mig også, hvis jeg gør noget forkert eller har brug for at se tingene på en anden måde – og jeg respektere ham fuldt ud. Han har gjordt mine fordomme og nysgerrighed om den muslimske religion bedre, og når jeg ser ham, bliver jeg altid i godt humør. Vi griner sammen og arbejder sammen – og hvor er jeg beæret over, at have en ven som ham. Når jeg er ked af det, så er den første jeg tænker på ham, og den første jeg har brug for at få et kram af, ham. Mange tror at vi er kærester, ha ha, men vi er ligesom bror og søster, vi er kun venner. Bedste venner. Aldrig mere end det.
Jeg har fået en rigtig øjenåbner med hensyn til det med hund: hvad sker der for, at der er så meget som skal gøres og tages stilling til når man skal have en lille hund?!! Så jeg brugte 2000kr. i dyrebutikken på hende, fordi en furry børste (ved ikke hvad det er) SKULLE hun have ifølge de kloge hoveder. Og så tog jeg i banken, og havde et møde, hvor jeg satte op et helt nyt budget og samtidig oprettede en speciel Belle konto samt bestilte hundeforsikring. (tag en dyyyyyyyyb indånding frk. madsen) … nå, men nu jeg da også klar. Eller, mangler en irobot, fordi har jo lovet mine samboer at støvsuge hver dag (som om)…
Eller rettere sagt: mor til min nye hundehvalp. Jeg skulle egentligt bare ud og kigge på hende sammen med en veninde, som også har en hvalp fra samme opdrætter, da jeg var hjemme på juleferie i Danmark… Men jeg faldt total for hende da jeg så hende, og pludselig havde jeg sagt ja. Så nu har jeg kastet flere bolde i luften: jeg både flytter ind på lørdag i min nye store lejlighed på “Den farvede gade” her i Stavanger… Jeg har pludselig travlt med og få styr på alt til mit nye familiemedlem, såsom hundeforsikring, aktivitetslegetøj, om jeg kan leve op til ansvaret, mm… og ej heller glemme, at jeg måtte også lige snakke med min nye udlejer om, at jeg nu havde hundepåhæng, hvilket der ellers står klart og tydeligt i min kontrakt at der ikke er velkommen… (fy fåen, som de siger heroppe) Men hun sagde at vi prøvede, heldigvis! Og når ja, så har jeg tusind andre hænge partier over hovedet også, og som den perfektionist jeg er, så vil jeg nå i mål med alle. Noget af en opgave, men jeg er en fighter og kæmper altid for at bevise min familie og alle omkring mig, ja og ikke mindst mig selv, at jeg altså godt kan. Det kan godt være, at en hund måske ikke lige er det smarteste og få, når man er karrierekvinde og bor i udlandet, og ja er single – men det er mit valg og jeg skal nok klarer det. Jeg er voksen nu, og kan tage ansvar. De første ansvarsmetoder er allerede taget i brug, som det praktiske med hundeforsikring og evt. hundetræning… men jeg har også været nød til til at skære ned på arbejdet i Bolia – og for dele det bedre, så jeg ikke arbejder 12 timer pr. dag mere. Det er sur røv, og ikke have den helt store indtjening – dog stadigvæk stor – men det er konsekvensen af at anskaffe sig en hund. Jeg ved at jeg kommer til at elske hende og have en bedste ven for livet, og det er det vigtigste – én som altid er der og én man altid kan regne med.
Jeg har døbt hende Belle, som er fransk og betyder smuk. Hun er en pomeranian, og er meget lille af sin størrelse, hvilket kun passer mig helt perfekt. Jeg ønskede egentlig en dreng, men Belle smeltede mit hjerte. (Utrolig hvor lidt der skal til, før at kvinder ændre mening, hva?) Nå, nu skal hun bare hentes hjem – min roommate og danske veninde, har desuden givet mig en gammel kuffert som er en arvestykke fra et familiemedlem – som skal være hendes kurv. Jeg har allerede arrangeret at jeg kan bo hos én i København den weekend hvor at jeg henter hende – og samtidig har jeg muligheden for at opleve lidt af byen, inden jeg rejser tilbage med hende. Det glæder jeg mig til!
Så er jeg tilbage! Det der er sket siden sidst, er: Jeg har været i Danmark og fejre både jul og nytår med min familie og venner. Jeg har haft så travlt, at jeg ikke har åbnet min computer, da der har været så mange at besøge, men også meget og lave. Jeg tog færgen d. 23. dec., fra Stavanger til Hirtshals, og båden gyngede så meget at jeg fik kvalme og måtte tage en søsygpille. Den efterfølgende dag, medhørte en masse transport: Først ankom jeg i havn i Hirthals, hvorefter jeg ankom til Randers, hvor jeg tog den lange tur med min svigerindes moster tværs over Danmark, hvor jeg derefter fik et lift helt hjem til mine forældre i Bøvling. Nået af en LANG tur! Juleaften var hyggeligt! Fik nogle smykker i gave og en masse god dansk mad.
D. 25. dec., hvor den årlige obligatoriske drukdag er, gik jeg under. Jeg startede ellers roligt ud med kortspil sammen med 3 venner, men med dertilhørende alkohol og en promille som steg lige så hurtigt som en raket – ja så kan du vel regne ud at jeg faldt om på diskotekstoilettet efter 30 min., da vi endelig kom afsted. Så min storebror hentede hans MEGET berusede lillesøster hjem fra byen, hvor hun ellers kastede op hele vejen hjem… Han må vist elske mig meget højt nu? Men jeg nåede da heldigvis og cache op med nogle gamle bekendtskaber den aften.
Ellers har jeg bare hygget, skudt det nye år igang og besøgt alle mine venner og veninder her i Danmark. Jeg har savnet nogle af dem mere end andre! Når jeg er hjemme, så bliver jeg altid i tvivl om det nu er det rette jeg gør, og om jeg skal vende snuden hjem igen… Men det går som regel over, når jeg kommer tilbage til Stavanger. Er det normalt at savne folk hvad enden man er det ene sted eller er det andet sted? Fordi når jeg så er i Danmark, så savner jeg min bedste ven, som jeg betror mig til hver eneste dag.. Hm.. Det en ond cirkel!
…og når ja, jeg har sku’ købt en hund! Jeg skal være mor til lille Belle, som jeg har døbt hende. Men mere om hende senere.
Ps. mit nytårsforsæt er at jeg vil starte med at juice hver morgen igen, træne op til og løbe en halvmarathon til sommer, og… bliver bedre til og nyde livet.
Jeg havde en fridag igår, som brugt på at sove 10 timer i streg… som overhovedet ikke var planlagt, men som jeg måske trængte til. Da jeg vågnede om eftermiddagen, tog jeg ned på caféen for slappe af med min mac og drikke en kop kaffe… Men det er bare sådan, at mine planer aldrig lykkedes 😉 Da jeg havde sat mig til rette, poppede den ene efter den anden op, for og holde mig med selskab. Det endte ud i at jeg brugte min eftermiddag på at spille uno (som jeg vandt stort!) og drak alt for mange kopper kaffe med venner og veninder ved mit bord.
.. og dagen idag har bare stået på endnu mere arbejde 🙂 Jeg lukkede caféen omkring midnat, og tog derefter ud for at drikke en fyraftensøl med den gamle chefkok. Dertil hørte brokken over mit fraværende for tiden i det sociale også med. Men mit skema for resten af tiden indtil jul, er fyldt med arbejde.. og gerne fra 11 til 00 om natten… Så min energi er helt i bund (men sjovt nok ikke om natten) til alt andet end arbejde…
men altså har stadigvæk energi til og se en god film med en sød og lækker mand, mens han massagere mine ømme fødder og tænder op i pejsen som ikke er der….. altså hvis det nu var…
Jeg havde set frem til en fridag igår, hvor jeg både skulle sove længe, ud og løbe en dejlig lang tur, en vippe aftale og ikke mindst få gjordt alle de opgaver som jeg har hængende over mit hovede… (hentyder til netflix og vasketøjet) Men det er desværre ikke sådan, at det fungerer. Man må tage alt med, også det sure, når man arbejder med to jobs på samme tid og i et hektisk miljø.
Jeg blev vækket kl. 08:40, den assisterende butikschef havde sovet over sig, og kunne først være i butikken 1 time senere, da hun ikke bor inde i centrum, som jeg. Derfor ringede hun til mig, bad mig møde ind og åbne, da butikken nemlig åbner kl. 09. Jeg bad hende tage det stille og roligt, og kører pænt da det var meget glat. Butikken fixede jeg, og blev også 1,5 time ekstra for at hjælpe hende. Derefter skyndte jeg mig hjem, pakkede mine ting for blev spurgt af chefen for caféen, om jeg ville arbejde catering (serverer for 200 menesker) kl. 18. Inden da, tog jeg med kokkechefen hjem til hende, hvor hun lavede eyelash vipper på mig. Hun er uddannet idet, og laver de smukkeste vipper.
Efterfølgende tog jeg direkte på arbejde til catering, som heldigvis foregik lige ovenpå caféen (vi ligger nemlig inde i biblioteket) så følte mig lidt på hjemmebane. Det hele gik godt, udover en smådetalje som at jeg shakede en hel æblemost ud over en gæst og at det var mere hårdere fysisk end hvad jeg plejer. Da jeg fik fri til midnat, gik min danske roommate og jeg hen på “den farvede gade”, hvor vi skal bo fra i næste måned, og nød de farvede lys som er blevet sat op.
Dagen har været hektisk. Jeg mødte ind kl. 08 og begyndte at åbne caféen, og siden da, har jeg ikke stået stille før jeg holdte fri kl. 16.15. Nåede heldigvis at opleve at det endelig sneede (i de 5 min. det nu varede). Men det er heldigvis sjovt, når tiden går stærkt og der er run på. Jeg sammenligner ofte arbejdet på caféen med et cirkus: jeg er dirigenten i manegen, og dirregerere alle rundt i showet. Hvis alt fungere uden problemer, så er publikum tilfreds og de går herfra med et smil. Det er jo det vigtigste.
Nå ja, jeg må vidst også hellere fortælle lidt om mig selv, så du som læser, har en idé om hvem jeg er og hvad jeg laver:
Jeg er en kvinde (et barn indeni til tider) på 22 år. Jeg har arbejdet siden jeg var 13 år gammel, hvor mit første job var i Matas. Siden da, fik jeg blod på tanden, og har nu over 15 jobs på mit CV at se tilbage på, samt en masse erfaring og oplevelser rigere. Jeg har haft jobs såsom kasseassistent i Føtex, ungarbejder i en skobutik (hvor jeg fik lov til at styrer min egen butik en sommer helt selv), telefonsælger, barnepige, tjener, bartender, juleassistance i Imerco, medhjælper i en Wellness, køkkenhjælper i et catering køkken, kasseassistent i en Spar, rengøringsassistent på et diskotek og meget meget mere. Jeg valgte desuden efter 10. klasse at tage en 3 årig HHX uddannelse, og derefter gik jeg i lære. Efterfølgende blev jeg udlært i en interiørbutik, som butiksassistent med profil i glas og porcelæn. Samtidig med min elevstilling, styrede jeg også butikkens hjemmeside, hvor jeg lagde varerne ind, pakkede ordre, trak betalinger og mm. På selve dagen jeg blev udlært, pakkede jeg min kuffert (okay tre kufferter…) og rejste til Norge, hvor jeg begyndte at arbejde dagen efter. Her er jeg så nu, hvor jeg blev headhuntet som hovmester for en café, midt i centrum af Stavanger. Desuden har jeg taget et ekstra job ind, som sælger for Bolia, både fordi jeg kunne og kedede mig, men også fordi jeg gerne ville tjene mere og gerne ville arbejde med det jeg faktisk er uddannet i. Og jeg har aldrig haft det bedre… Min store drøm er at blive selvstændig med min egen butik én skønne dag (jeg har råd) eller blive butikschef… eller måske salgschef. Hvem ved.. Det var en start, der skal nok komme mere om mig 😉
Jeg betegner mig selv som en karrierekvinde, fordi, at jeg altid har haft held i jobs, men ikke i kærlighed – derfor valgte jeg netop dét blognavn.
Det er som at prøve en karrusel i Tivoli for første gang – jeg har sommerfugle i maven. Jeg er simpelthen hoppet med på bloggerbølgen, og taget det første skridt. Jeg har gjordt det fordi at jeg, som så mange andre, render rundt med alt for mange tanker i mit hovede – og har brug for at komme ud med dem – og ja fordi mit liv er det fedeste! Jeg er sikker på, at når den første blogindlæg er postet, så kommer det hele til at gå som en leg. Tak fordi at du tager din tid og læse med – jeg håber selvfølgelig at du kommer igen.
